Billy vs Dinero ⇒ Forskelle, fordele, og ulemper (2024)

Står du over for at skulle vælge og bruge et regnskabsprogram for første gang? Så kan udvalget måske synes lidt overvældende, og valget svært at træffe. For hvad er det lige du skal kigge efter, og hvad er forskellen egentlig på de forskellige muligheder? Dét – og meget mere – får du svar på i dette indlæg, hvor vi fokuserer på Billy vs Dinero, som er to af de mest populære regnskabsprogrammer.

Dinero Starter Billy Basic Dinero Pro Billy Premium
Pris Gratis Gratis 297 kr/md. 199 kr/md.
Besøg side
Telefon-support
Chat-support
Hjælp til bogføring Begrænset
Faktura med dit eget logo
Opkræv automatisk abonnement fra dine kunder
Backup af bilag i Dropbox
Upload nemt bilag via mobil app
Integration med lønsystem
Link til side

 

Links til hhv. Billy og Dinero:

https://www.billy.dk/

https://dinero.dk/

 

Billy eller Dinero: Begge er nemme og effektive online regnskabsprogrammer

Har du ikke prøvet selv at arbejde med regnskab før, kan det være lidt svært at gennemskue, hvad man faktisk bruger programmer som Billy og Dinero til. Så lad os tage den helt overordnet og simpelt her.

Det, man bruger et regnskabsprogram til, er at holde styr på udgifter, indtægter (salg), resultat (overskud) og SKAT. I et regnskab skal man indskrive alle udgifter og indtægter samt notere både indgående og udgående moms.

I gamle dage bogførte man i regnskabsbøger, senere hen i Excel. Ved siden af havde man så alle sine bilag – dvs. lønsedler, fakturaer og kvitteringer. Men i dag er det langt mest populære – og nemmeste – at bruge online regnskabsprogrammer såsom fx Billy eller Dinero.

Begge tilgår du nemt via browser og tilhørende app. Derved har du altid mulighed for at tilgå dit regnskab. Hertil kan du også sende fakturaer direkte gennem Billy og Dinero, ligesom du kan uploade og gemme kvitteringer, således du har regnskab og bilag samlet ét sted.

Ligheder: Billy vs Dinero

Både Billy og Dinero har en gratis version og en pro/betalt version. For den gratis version gælder følgende for begge:

  • Nem bogføring af bilag (dog ikke muligt at gemme bilagene i programmet, disse skal man selv gemme i en mappe på computeren eller i skyen).
  • Nem fakturering (med eget logo på faktura).
  • Overblik over momsregnskab (så man nemt kan se, hvad man skal betale til / have tilbage fra Skat for hvert kvartal).
  • Grafisk overblik over udgifter, indtægter og resultat.
  • Adgang til chat-support (men ikke telefonsupport).

Vælger man at betale for Billy eller Dinero, får man en del flere funktioner med i prisen. De koster henholdsvist 195 og 197 kr. om måneden ved årsbetaling. Så her er det altså et spørgsmål om, hvilket program man synes der er bedst – ikke prisen. For den betalte version gælder følgende for begge (udover det man får i den gratis version):

  • Smarte hjælpeværktøjer til bogføringen.
  • Automatisk opkrævning af abonnement fra kunder.
  • Backup af bilag i Dropbox.
  • Mulighed for at uploade bilag via mobil app (dette er særligt smart ift. fysiske kvitteringer, hvor man bare tager et billede af kvitteringen og uploader – så er dét bilag gemt).
  • Integration med lønsystem.
  • Integration med bankkonti (dog kun muligt med udvalgte banker som fx Lunar Way).

Forskelle: Billy vs Dinero

Som det fremgår af ovenstående, kan Billy og Dinero altså i store træk det samme. Begge er de også meget brugervenlige og nemme at finde ud af, og begge får de også meget ros af deres brugere.

Når vi taler forskelle mellem de to regnskabsprogrammer, er der altså ikke mange og store forskelle, vi taler om. Alligevel er det forskelle, som kan betyde en del. I nedenstående kan du læse mere om fordelene ved Billy vs Dinero og vice versa.

Fordelene ved Billy

Både Billy og Dinero har en god og funktionel chatsupport – men det er kun Billy der har telefonsupport med i deres betalte version. Betyder muligheden for telefonisk kontakt meget for dig, er det altså oplagt at du vælger Billy.

Hertil har Billy den fordel, at man kan udskrive en faktura fysisk, og så efterfølgende selv markere den som sendt inde i Billy. Både i Billy og Dinero sender du som regel dine faktura via mail. Når du har oprettet en faktura til en kunde, vil både Billy og Dinero markere den med rød for ”ikke sendt”. I Dinero kan du kun få den markeret som ”sendt, men ikke set” (og senere ”betalt”), hvis du sender den på mail via Dinero. Det betyder, at du bliver nødt til at sende den til kunden pr. mail, selvom du også har givet kunden en fysisk papirversion – hvilket godt kan irritere nogle kunder.

Dette virker måske som en mindre detalje – men det er sådan en lille detalje, som kan give anledning til mange frustrationer, når man sidder med regnskabet.

Et skærmbillede af Billys kontrolpanel:

billy kontrolpanel

Fordelene ved Dinero

Dinero er særligt rost for deres ”flinkeliste”. Hver gang du har sendt en faktura afsted, bliver du bedt om at angive, om kunden har været en god eller dårlig betaler. De 100 flinkeste virksomheder figurerer så på deres flinkeliste – og på samme måde holder de øje med, hvem der er de dårligste betalere.

Når man taster en ny kunde ind i Dinero, kan man tjekke, om de står som flinke eller dårlige betalere – hvis man altså gør brug af proversionen. Denne funktion gør det tryggere for især mindre virksomheder at tage imod ordre fra andre virksomheder, som de ikke kender, fordi de kan slå dem op, inden de tager imod ordren. Særligt hvis man har få men store B2B-ordre, er dette en god funktion – for bare én dårlig betaler kan vælte hele regnskabet.

En anden funktion, som Dinero er meget rost for, er deres integration af inkasso, som også er tilknyttet den betalte version. Her kan du med ganske få klik helt automatisk få opkrævet din kundes gæld – helt uden at du skal betale ekstra. Hos Billy er det også muligt at integrere inkasso – det kræver dog lidt opsætning fra din side af.

Et skærmbillede af Dineros kontrolpanel:

Betyder det noget for dig, hvem der står bag dit regnskabsprogram?

For nogle betyder det rigtigt meget, hvem der står bag de virksomheder, de handler med. I dette tilfælde er det også værd at nævne, at Dinero i 2017 blev opkøbt af norske Visma, som også ejer andre regnskabsprogrammer (bl.a. E-conomic).

Billy er derimod stadig dansk ejet af Toke Kruse. Så ønsker du at støtte et dansk ejet firma, så er det oplagt at vælge Billy.

Billy vs Dinero – hvad skal du så vælge?

Fordi både Billy og Dinero har en gratis version, hvor du har adgang til alle basisfunktionerne, er det oplagt, at du tester begge programmer, før du vælger ét. På den måde kan du få en føling med, hvilket layout/system, der passer bedst til dine præferencer og dit temperament.

Et godt eksempel herpå er, at Billy kun har fire kategorier, du kan vælge mellem, når du skal oprette et bilag. Dinero har 16. Om du synes det er mere overskueligt med fire overordnede kategorier, som du så selv skal tilpasse yderligere, eller om du bedre kan lide at have 16 mere udpenslede kategorier – det er jo en smagssag.

Nu sidder du måske og tænker, at det virker som dobbeltarbejde, du ikke har tid til? Der er selvfølgelig lidt ekstra arbejde i at teste begge versioner – men på den lange bane vil du blive glad for, at du gjorde det. For det første fordi det er besværligt at skifte regnskabsprogram, når først man er gået i gang ét sted. For det andet fordi du på den måde får præcis det regnskabsprogram, der passer bedst til dig og den type virksomhed, du driver.

Gratis eller betalt version: Hvad betaler sig bedst?

Som tommelfingerregel er det altid en god idé at holde udgifterne til drift nede. Især hvis du i starten har en skiftende og usikker indkomst i virksomheden.

Så selvom det kan være fristende at tegne abonnementer på smarte løsninger såsom betalt regnskabsprogram, så er det måske en bedre idé at starte med den gratis version, indtil indtægterne er mere stabile. Hertil er det slet ikke sikkert, at du har brug for de funktioner, som en betalt udgave giver adgang til.

Men så igen. Lad os sige du har en virksomhed, hvor du har mange abonnementer kørende. Her kan den betalte version af enten Dinero eller Billy sparre dig for mange timers manuelt arbejde om måneden, fordi du kan sætte abonnementerne til automatisk opkrævning.

De timer kan du så bruge på at arbejde i din virksomhed, altså tjene penge, i stedet for på administration. I et sådant tilfælde sparer du faktisk penge på at betale for Billy vs Dinero, fordi du får mere tid til at tjene flere penge.

En betalt version kan altså alligevel være en god idé fra dag 1, hvis det giver dig adgang til funktioner, som kan sparre dig for mange timers manuel indtastning. Efter du har testet begge gratisversioner og lagt dig fast på enten Billy eller Dinero, selvfølgelig!

Sådan kommer du bedst fra start med dit regnskabsprogram

Er du typen, som elsker at sætte ting i system, og som elsker at lære nye programmer og systemer at kende? Så vil det ikke være nogen større sag for dig at sætte dig ind i at bogføre og holde regnskab. Langt hen ad vejen er det ligetil og selv dig uden de store erfaringer med bogføring o. lign. vil kunne klare regnskabet med et af disse regnskabsprogrammer.

Alligevel kan det være en god idé at hyre en professionel bogholder til at sætte din ind i bogholderi, regnskab, løn og Skat. For der er nogle detaljer, som det er svært lige selv at få styr på – som fx udenlandsk moms.

Er du typen, som hurtigt keder dig med administrativt arbejde, og som hellere vil bruger kræfterne på udvikling og salg af dine produkter eller services? Så er det en endnu bedre idé at hyre en bogholder, som kan hjælpe dig med at komme korrekt og godt fra start.

5 trin til ro i maven og et regnskab der spiller

I sidste ende kan det nemlig koste dig dyrt, hvis ikke du har styr på dit regnskab. Hertil giver det en fantastisk ro i maven, hvis du er helt sikker på, at regnskabet er, som det skal være.

Derfor kan det klart anbefales, at du herfra går frem som følger:

  1. Tilmeld dig gratis hos både både Billy og Dinero.
  2. Læg dig fast på enten Billy eller Dinero.
  3. Sæt dig ind i bogføring og regnskab så godt, du selv kan.
  4. Book et par timer hos en bogholder, som kan hjælpe dig med at komme rigtigt fra start med regnskabsprogram, løn og Skat.
  5. Book en bogholder til at tjekke dit regnskab igennem, inden du skal indberette moms for første gang.

God fornøjelse med bogføring – og held og lykke med din virksomhed!

Links til hhv. Billy og Dinero:

https://www.billy.dk/

https://dinero.dk/