Billy Regnskabsprogram ⇒ læs her før du køber (2024)
Billy er et regnskabsprogram der slår sig på at være brugervenligt. Men er Billy et godt valg til dig? Og kan du nøjes med deres gratis version?
Du behøver ingen forudgående kendskab til regnskab og bogføring for at kunne anvende Billy, da det er meget nemt at anvende. Samtidig er mange af regnskabsfunktionerne automatiserede. Fx kan du synkronisere det med dit lønsystem, så du slipper for at skulle bogføre løn. På den måde sparer det dig både tid og besvær.
Med Billy behøver du tilmed ikke at have penge op af lommen, da det kommer i en gratis version, som indeholder de mest grundlæggende funktioner. Har du brug for flere funktioner, kan du altid opgradere til deres betalingsversion, som koster 195 kr. per måned. De fleste nystartede virksomheder vil dog sagtens kunne nøjes med gratisversionen.
Hvordan virker Billy?
Billys Billing (Billy hed tidligere Billys Billing) har en enkel og logisk opbygning, som gør det meget nemt at gå til – selv hvis du ikke har noget forudgående kendskab til regnskab og bogføring.
Når du logger ind, er det første du ser en oversigt over virksomhedens nuværende økonomi – herunder indtægter og udgifter, top kunder og leverandører, forfaldne fakturaer, m.m. Du kan betragte det som et øjebliksbillede af virksomhedens finansielle situation.
I venstre side finder du menuen, som er meget overskueligt opbygget. Der er 5 menupunkter i alt, som dækker alle de funktioner du har brug for. Dem du vil anvende mest i det daglige, er typisk “fakturaer”, “regninger” og “regnskab”.
Derudover er der også en søgefunktion, som du kan bruge, hvis der er noget specifikt du leder efter. Med Billy’s logiske og intuitive opbygning, vil du dog næppe komme til at bruge den meget.
Et skærmbillede af Billys kontrolpanel:
Hvilke funktioner har Billy?
Spørgsmålet er nok snarere hvilke funktioner Billy ikke har, for det kan faktisk alt hvad du har brug for i forbindelse med den daglige bogføring.
Her er et overblik over de vigtigste funktioner i Billy:
- Oprette fakturaer nemt og hurtigt
- Bogføre dine udgifter med få klik
- Uploade billeder af kvitteringer og regninger
- Automatisk momsberegning
- Automatisk udsendelse af abonnementsfakturaer
- Automatiske rykkere
- Tilhørende app så du kan tage bogføringen med på farten
- Automatisk backup af dine data
Dette er blot et lille udpluk af funktionerne i Billy. Det gode er at der løbende kommer nye til. Med andre ord, bliver programmet hele tiden bedre og bedre.
Som du vil bemærke, er mange af funktionerne i Billy automatiserede, så du sparer tid og besvær. Det er næsten som at have en revisor eller bogholder ansat til at varetage den daglige bogføring – som fx at udsende fakturaer eller rykkere (dog uden de høje omkostninger).
Hvad koster det?
Billy er som nævnt gratis, men du kan opgradere til deres betalingsversion, som koster 195 kr. per måned.
Med betalingsversionen får du adgang til en række ekstra funktioner, herunder:
- Opbevaring af bilag online, så du slipper for at skulle have dem liggende på din computer eller endnu værre: at opbevare dem som traditionelle papirbilag
- Adgang til integrationer, så du kan synkronisere Billy med nogle af de andre programmer du bruger i virksomheden – fx dit lønsystem eller dit webshopmodul. På den måde kan du automatisere endnu flere opgaver og gøre bogføringen endnu nemmere
- Fuld support. Med gratisversionen får du e-mail support, mens du med betalingsversionen også får adgang til udvidede supportfunktioner, så du kan få hurtigere svar på dine spørgsmål
- Skræddersyede fakturadesign. Med betalingsversionen kan du designe dine egne fakturaer, så de matcher virksomhedens grafiske identitet – fx med hensyn til farver, skrifttype, m.m.
Som du kan se, er mange af disse funktioner ikke nødvendige. Du vil sagtens kunne klare den daglige bogføring med gratisversionen. Dog er disse ekstra funktioner med til at gøre hverdagen en del nemmere, så du sparer både tid og energi.
Ønsker du adgang til nogle af ekstrafunktionerne uden at opgradere til betalingsversionen, kan du tilkøbe dem enkeltvist. Fx kan du få fuld support for blot 85 kr. per måned.
Links til hhv. Billy og Dinero:
Hvad siger andre?
De fleste kunder er særdeles tilfredse med Billy. Det ses tydeligt på Trustpilot, hvor virksomheden i skrivende stund har modtaget over 750 anmeldelser med en gennemsnitlig vurdering på 5 stjerner (den bedste vurdering).
Folk er især glade for deres support, der beskrives som hurtig, fremragende og venlig. Mange af kunderne har ikke forstand på regnskab, men formår alligevel at håndtere bogføringen takket være Billy.
Billy betegnes af mange som værende nemt og overskueligt – hvilket matcher virksomhedens målsætning om at tilbyde et brugervenligt regnskabsprogram.
Prøv Billy gratis
Er du i tvivl om hvorvidt Billy er det rigtige regnskabsprogram for din virksomhed, kan du starte med at prøve gratisversionen og se om det er noget for dig.
Hvis du får brug for flere funktioner, kan du altid opgradere til den fulde version og få adgang til alle de værktøjer du har brug for.
Med Billy har du altså ikke noget at tabe. Der er ingen skjulte gebyrer eller lignende. Blot tilmeld dig og du er i gang indenfor få minutter – uden at det koster dig en krone.
Links til hhv. Billy og Dinero: