Momsberegning: Hvem, hvad og hvor meget?

Moms er en forkortelse for ”meromsætningsafgift”. Det er en indirekte skat, der beregnes af en vares salgspris og opkræves af en sælger.

Sælgeren modregner så den moms der er blevet betalt ved hans indkøb når momsen afregnes med SKAT, med andre ord bliver momsen beregnet ud fra de samlede indkøbs- og salgspriser i en virksomhed – altså merværdien.

I sidste ende er det forbrugerne der – som det endelige led i kæden – betaler momsen.

Hvad er moms?

Moms er som beskrevet en indirekte skat der beregnes af salgsprisen på en vare, og i Danmark tillægges den ved salg af varer eller tjenesteydelser, hvor den typisk ligger på 25% af prisen. Dog findes der også momssatser på både 6 og 12%.

Hvordan du beregner momsen

Et konkret eksempel:

 

4 konsulenttimer á 500 kr. 2.000 kr.
+ 25% moms 500 kr.
Total 2.500 kr.

 

Den moms der skal opkræves fra kunden er 500 kr., som senere skal indbetales til SKAT, og husk at når du som momsregistreret virksomhed sælger varer og ydelser, så skal salgsprisen altid være medregnet den gældende momssats – her 25%.

Hvem skal momsregistreres?

Hvis du er selvstændig og driver virksomhed, så vil du i langt de fleste tilfælde skulle momsregistreres, det er i hvert fald et krav hvis du sælger for over 50.000 om året, og det vil man i de fleste tilfælde hurtigt komme op over – i hvert fald hvis det er en selvstændig virksomhed der skal leves af.

Der findes faktisk brancher hvor man ikke skal lade sig momsregistrere, det er i de fleste tilfælde virksomheder inden for den finansielle sektor eller uddannelse, hvor man inden for den finansielle sektor i stedet for moms, betaler det der hedder lønsumsafgift.

Det kan være du selv har en opfattelse af at du driver virksomhed, hvor SKAT kan have en anden ide om det, hvis de for eksempel anser virksomheden som ren hobbybeskæftigelse eller ejeren som lønmodtager, og så skal der ikke afregnes moms.

Sådan indberetter du momsen

Indberetning af moms sker via SKATs hjemmeside, log på tastselv med ID og kodeord. Hvis virksomhedens momspligtige omsætning er under 5 millioner, så skal der indberettes og betales moms hvert halve år, hvor det dog er sådan for nystartede virksomheder at der skal indberettes hvert kvartal, i mindst 1,5 år, hvorefter SKAT godt kan ændre den til hvert halve år. Hvis du gerne selv vil kunne stå for størstedelen af dit regnskab, kan du læse mere på vores side om regnskabsprogrammer.